Lykkeposer

Jeg kan umuligt være den eneste der bliver som et lille barn før juleaften, når jeg venter på en lykkepose. Især ikke når den er fra Danefæ. I mødregruppen bestilte vi hver især en i weekenden, og den kom så med posten i dag!

Konceptet er, at Danefæ skal have tømt ud af deres lager, hvorfor de laver disse såkaldte lykkeposer. Man vælger køn og størrelse, og kan så bare håbe på en god pakke. Lykkeposerne koster 300kr men har en værdi af mindst 700kr, og kan bestå af alt lige fra bukser til heldragter til huer til hagesmække.

Jeg er ovenud tilfreds med min lykkepose - ja faktisk så tilfreds at jeg sammen med min jordemodergruppe har lagt endnu en ordre på en lykkepose ;)

Håber jeg er lige så heldig med den næste. Ih, hvor jeg glæder mig!

Hvorom alting er, så skal i lige se dagens lykkepose (der iøvrigt havde en værdi af 750kr):

Som mor - så søn!?

Sad lige og kiggede billeder af mig selv som lille og blev helt overrasket over at se, hvor meget Luks faktisk ligner mig. Hører jo ofte, at han ligner sin far, og jeg er rørende enig - men må da godt nok indrømme, at han efterhånden har stjålet min mund og kinder... Og frits hihi ❤

Flyverdragten er i hus!

Jubiii så fik jeg Luka's flyverdragt med posten i dag: En lækker Ver de Terre! Overvejelserne gik lidt på enten den eller på Mini A Tures, men den her vandt altså mit hjerte ;) Det blev en størrelse 74, svarende til 9 mdr, så den kommer han til at passe fint henover vinteren er jeg sikker på.

Og så glæder jeg mig allerede til at købe hans flyverdragt næste år - for der er han stor nok til Ver de Terres model med pelskant. Åh, mor her er forelsket!

Ps, det er et dansk mærke af højeste kvalitet som ligefrem bæres af de kongelige .. Tja, lidt kongelig har man vel lov at være høhø ;)

Mor, søn og et kamera!

Tja.. Behøver jeg at sige andet, end at vi hyggede os på gulvet med kameraet? ;)

Dovenlars

Luka er en rigtig dovenlars. Sådan en, der ikke gider kæmpe for meget med at ligge på maven og løfte hovedet, men som i stedet tager sig nogle gode pauser. Jeg kan ikke lade være med at grine af ham når han lige lægger hovedet på jorden der på gulvet, for det ser jo både sødt og sjovt ud!

Om morgenen mens Luka ligger henne på legegulvet og jeg er i køkkenet og lave hans havregrød, kører Godmorgen Danmark i fjerneren. Vældig spændende synes den lille mand, for han får sig altid vendt rundt mod tv'et, og så kan han ligge der som en anden teenager og glo fjernsyn. Min lille dovenlars ❤

Møfferøv

"Ja mor, det kan godt være du lagde mig inde på ko-legetæppet, men nu er jeg altså lige smuttet herud!" :D

Vinterjakken er købt

Vi må vel desværre indse at sommeren er på retur og vi dermed nærmer os mørkere og koldere tider.
Derfor er det også efterhånden tid til at investere i vinterens overtøj til de små.

Her er vinterjakken som det eneste købt. Selvfølgelig en Mini A Ture anorak i en skøn, navyblå farve. Uha den er lækker!!

Det blev en str 74, da de er lidt store i det, og Luka jo trods alt er lidt lille i det. Og så har jeg en 62-68 liggende herhjemme i brun, som jeg hååber på han kan nå at bruge i overgangen! Den passer i hvert fald nu ;)

At sidde selv

... Har indtil nu været et ikkeeksisterende begreb, og er det tildels stadig - men vi nærmer os!
Ja faktisk så er fisen efterhånden så stiv i ryggen at han sidder riiimelig pænt, og den vakse mor var lige hurtig på aftrækkeren og fik taget et billede af det sekund hvor Luka rent faktisk sad selv!

Det er dog ikke noget vi gør i som sådan, endnu. Hans ryg skal lige være helt med før end han får lov til decideret at øve sig :)

Foden i gibs og hånden ligeså!

Jeg må hellere skynde mig at sige, at overskriften kan snyde. Ingen er kommet til skade - tværtimod, så har vi faktisk rigtig hygget og lavet minder herhjemme i dag. Vi har nemlig lavet afstøbninger af Luka's hånd og fod i gibs. Såå fine, hvis i spørger mig!

Faktisk har vi lavet det for nogle måneder siden også, og planen er med et vis interval at forsætte som banditten bliver ældre. Lige nu har han jo stadig sine nuttede, små babyfusser og hænder, så moren nyder at kunne bevare dem med gibs ;)

Det kræver dog tålmodighed fra hovedpersonen, da hånden/foden skal holdes stille i gummiafstøbningen i 3-5 minutter. Prøv lige at få en 6 mdr gammel dreng til at holde hænder, fingre, fødder og tæer stille i den tid :O ... Umuligt! Og deraf det ikke helt perfekte resultat. Men det har jo også sin charme, er det ikke sådan man skal vende den? ;)

Nå ja, og så koster sådan et sæt med gummipulver, gibspulver, bæger og ramme til både hånd og fod den nette sum af 100kr. Det er jo lige til at klare! Og så er jeg simpelthen fascineret over hvor mange detaljer sådan en gibsafstøbning fanger. Fantastisk!

Nedenfor kan i se denne gangs resultat og en smuk, dejlig og dygtig Luka :)

Shopping til efteråret

Den søde Luka er som bekendt ved at tage revanche i forhold til sin størrelse. Han vokser, og lige pludselig går det altså stærkt! Så selvom vi indtil nu, hvor han er godt 6 måneder, kun har taget str 50 (!!) ud af skufferne - så kan vi se, at vi må til at købe tøj frem i de næste størrelser. Hurra, endelig får mor her lov at shoppe lidt :D

Det meste er købt på nettet, for guderne skal vide, at det altså bare er langt det letteste i øjeblikket (plus det da er så hyggeligt, at få pakker med posten, heh). Desuden har der været udsalg hele sommeren, og det er jo altid en lækker ting.

Så her får i lige noget af det der er indkøbt indtil videre - en god blanding af Danefæ, Krutter, Holly's, Green Cotton og Hummel.

Først den ene vej, og så den anden vej..

Gæt hvem der fuldstændig ubesværet rullede fra mave til ryg i går? :D Efter laaang tid hvor armene har været i vejen for at kunne rulle tilbage om på ryggen, er det nu endelig lykkes den bette at finde tricket. Dejligt! Den sidste uge har jeg nemlig ikke lavet andet end at vende fisen om på ryggen når han blev gal over at få sig rullet om på maven ;) (hvilket var ofte!!)

Så nu skal jeg da lige love for at jeg skal holde øje med ham. For når man ruller lidt hist og pist, samt bevæger sig rundt om sin egen akse, så kommer man altså hurtigt uden for legetæppet!

Heldigvis er Luka også begyndt at sludre en del, så vi kan hurtigt høre på ham hvor han befinder sig - eller i hvilken stilling ;)

Se lige den skønne dreng!

100 grader og strandtur!

Pyyyyha det er varmt i dag. Ingen vind, ingen cirkulation, men til gengæld 30 grader (føles som 100!). Men vi skal ikke klage jo, så den del springer vi over ;)

I stedet må vi søge derhen, hvor alle søger hen når vejret siger sommer i Danmark; til stranden. Ned og få noget sand mellem tæerne (er der noget sødere end små babyfusser fyldt med sand?? :) )

Så efter fisens middagslur pakkede vi bilen og kørte afsted. Vi havde Luka's UV-telt med, og deri lå han og hyggede sig med sit legetøj, mens vi nød synet af vores lille lækre nøgne/delvis nøgne prins.

Ganske passende var der faktisk også overskyet noget af tiden, så der kunne vi jo lige suse ned i vandkanten og få dyppet fusserne, men fy føj vandet var koldt! ..... Så hellere ligge oppe på tæppet og hygge :)

Ingen barndom uden en balje i haven!

Jeg er sikker på, at langt de fleste kan genkalde sig et billede af dem selv som små, siddende i en opvaskebalje ude i haven. Jeg kan i hvert fald! Og hyggeligt ser det ud. Så min lille prut skulle da ikke snydes for sådan et barndomsminde, og da slet ikke når sommeren for alvor rammer sådan en augustdag med knap 30 grader!

Efter en lur hvor fisen kogte, var det så af med tøjet og ud i noget lækkert vand :) Han kunne liiige sidde der i baljen med strakte ben, så det var jo helt perfekt. Og så sad han jo i spænd, hvilket var vældig smart, eftersom han jo endnu ikke kan sidde selv ;)

Uha, han synes det var hyggeligt. Små glædelseshvin kom der fra ham sammen med smil, når han ellers ikke havde travlt med at lege/spise legetøjet ;)

Så se lige de lækre billeder af min søn, siddende dér i opvaskebaljen! (Som der blev sagt; så en lidt mere moderne en af slagsen end dem vi selv sad i som små ;) )

Forsinket 5mdr's undersøgelse

Sådan en var vi til forleden med Luka. Han blev tjekket igennem i hoved og røv af vores læge, Anders, og der var ikke én ting at sætte en finger på. Dejligt!
Yderligere var Anders vældig imponeret over, hvor stærk Luka er i benene. Når man tager ham i hænderne, hiver han sig selv op - og får han lov, så helt op og stå! Så faktisk mente Anders, at Luka ikke blot kommer til at gå tidligt, men også med stor sandsynlighed mere eller mindre springer kravledelen over.. Gisp! Det lyder lidt vildt synes jeg, men nu får vi at se!

6 måneders update

For et halvt år siden fødte jeg en lillebitte dreng, og mit liv ændrede sig fra det øjeblik totalt. På den ene siden synes jeg det føles som en evighed siden, da jeg jo nærmest ikke kan huske livet før Luka, men på den anden side, så synes jeg også tiden er fløjet afsted og kan slet ikke forstå, at min store dreng er blevet et helt halvt år!!

Luka er tydeligvis blevet en stor dreng, og er kommet nogenlunde over sin baby-umulius-periode. Som bekendt har han altid været lidt af et brokkehoved, og der har været mange nedadvendte mundvige i løbet af en dag. I den seneste tid er disse blevet erstattet af store smil, grin og tilfredsheds-lyde, så vi forældre jubler jo helt vildt. Luka er nu bare en rigtig glad dreng, der er nysgerrig på verden og på sine medmennesker :)

Med den positive udvikling Luka i øjeblikket gennemgår, får i lige seneste update på, hvor langt han efterhånden er kommet generelt:

- Ruller bevidst fra ryg til mave (og brokker sig derefter fordi han ikke kan komme tilbage) ;)

- Fører selv skeen op til munden, når han får fat i den

- Genkender tydeligvis diverse lege/remser. Især dem, hvor det ender med at han bliver kildet, der griner han lige fra start

- Stiller sig hele op på benene af egen kraft, når man tager ham i hænderne mens han ligger ned

- Kigger på sit legetøj og vælger det han gerne vil have fat i og rækker ud efter det

- Møver sig rundt om sig selv på legetæppet for at nå sit legetøj, eller en kat!

- Spiser grød med største velbehag. Faktisk ryger der over 4,5dl ned til middag!

- Fortæller tydeligt når han er klar til en ny mundfuld i forbindelse med grødspisning. Skeen skal komme prompte!

- Kan række ud efter sin mor når andre bærer ham

- Har fået 2 tænder (den senest ankomne tittede frem i går)

- Har fået sig et meget genkendeligt "spilop-ansigt", når han er ude på ballade


Som i kan se sker der bare ufatteligt meget i tiden. Et andet punkt, hvorpå der er sket stor udvikling er Luka's vægt.
Siden sundhedsplejersken sidst var på besøg den 5/6 og til vi kom hjem fra ferie i slutningen af juli, havde Luka kun taget 100g på. Ikke meget. Da vi begyndte på grød kunne vi mærke, at det hjalp på vægten, og på den første uges tid tog han ca 200g på.
I sidste uge hvor vi blev indlagt, vejede han 5500g, og tabte så 100g i de dage dage hvor han var syg.
Efter han blev rask, fortsatte vi med grøden, og i dag fik vi så sundhedsplejerske på besøg. På 8 dage har Luka taget 600g på og vejer nu 6kg! Juhuu!! :)

I dag har vi så fejret vores store drengs halvårsdag ved, at han fik lidt legetøj. Derudover har han hygget hjemme med sin mor mens far var på arbejde. En skøn dag det har været.

Og se lige hvor glad han har været i dag og de seneste dage efter han er blevet rask igen!

Jeg er fuldstændig forgabt i min lille (store) smukke, dejligt skat! :)

Skejby - part 2

"Når man først får foden indenfor det danske sundhedsvæsen, så kommer man aldrig derfra" - er det ikke sådan man siger?

Sådan en følelse havde vi i hvert fald lidt i går, hvor vi atter måtte vende næsen mod Skejby en tur.
Natten til i går var nemlig rædselsfuld. Luka skreg og skreg og sked og sked. Dårlig mave. Vi valgte derfor at tage til læge med ham tidligt om morgenen, for at sikre os, at alt var ok. Lægen gættede på at virussen havde rykket sig over på mave-tarm kanalen, hvilket er normalt for de små, men ville lige tjekke infektionstallet for at være på den sikre side. Og det var steget. Øv! Grundet vores forhistorie turde han ikke andet end at sende os til Skejby så de kunne undersøge ham igen. Spørg lige om hverken forældrene eller Luka magtede sådan en tur igen. Men selvfølgelig ville vi ingen chancer tage.

Oppe på Skejby undersøgte de ham og var ikke nervøse for hans infektionstal - det var normalt at det steg, når en virus var på vej ud af kroppen. I forhold til den dårlige mave, var der jo kun ét at gøre; væske, væske og mere væske!

Så vi jublede, da vi fik lov at tage hjem igen uden hverken blodprøve eller andre "trælse" prøver. Det viste sig dog, at vi jublede for tidligt, for vi var ikke nået længere end til Tilst, førend vi blev ringet op af vores læge. Han havde konfereret med vores læge fra forleden og det viste sig, at urinprøven fra forleden ved en fejl var sendt til laboratoriet, og der var så fundet kolibakterier heri. Selvom de var næsten hundrede procent sikre på, at det skyldtes urinens kontakt med numsen, turde de ikke andet end helgardere sig. Vi skulle altså vende om og komme tilbage for at få taget en ny urinprøve. Suk..

Det værste i hele denne seance var, at Luka med 2 timers søvn den foregående nat var ulideligt træt. Så han trængte mere end nogen anden til at komme hjem og blive puttet. At vores ophold så lige blev forlænget 3 timer, hvor den første time gik med at prøve at fremprovokere en urinprøve på en barlivet, lille træt dreng - var ikke just ønskescenariet! Øv, hvor var han ulykkelig.

For at gøre en lang historie kort, endte vi dog med at få lov til at give Luka en pose på underlivet og putte ham i barnevognen. Halvanden time efter var der en urinprøve som de denne gang udelukkende stixede - og derpå kunne sende os hjem med en rask dreng. Gudskelov!

Det har været nogle enormt hårde dage for den lille fyr, og derfor mærker vi nu en efterreaktion af en anden verden. I nat skreg han indtil kl 5 og sov så et par timer. Så vi er godt brugte og kører i øjeblikket på sidste portion energi.

Men skide være med det - bare vores lille dreng kommer helt på toppen igen og glemmer den grimme sygdomsoplevelse snarest.

Nedenfor ser i ham på turen hjem fra Skejby med sin nye krammebamse - og den er bare dejlig at putte med i stolen :)

Den første bis - og den første virus!

Luka fik i går sin første tand. Stort og fantastisk, synes forældrene, men knap så fantastisk en måde det blev "fejret" på. Her ligger vi nemlig - på Skejby Sygehus med en lille dreng, der har høj feber og som er sløj. Hvad vi troede blot skulle være et opkald til Vagtlægen omkring smertelindring ved den lille bisse, skulle vise sig at blive billetten til en indlæggelse!

Luka fik feber og var brandvarm aftenen før tanden brød frem. 38,8 sagde termometeret, så ikke noget at sige til at den lille mand var skidtmads. Vagtlægen sagde i telefonen at vi blot skulle holde øje med ham og først søge læge på tredjedagen. Fint fint.

Da bissen brød frem dagen efter målte vi ham igen og der lød feberen på 38,2, så det var jo positivt. Han var dog stadig mærket af smerterne ved sit tandfrembrud, og derfor noget pyller. Om aftenen forsøgte vi at give ham noget mos, hvilket han rigtig gerne ville have, men efter et par bidder var det tydeligt, at det gjorde ondt på ham at spise. Derfor ringede vi igen til Vagtlægen for at høre, om vi kunne give ham noget smertestillende.

Grundet hans alder og det faktum, at han havde feber, ville hun se os derude. Åh ha. Træls tidspunkt lige der omkring sengetid, men vi måtte jo makke ret.
Vagtlægen var mildest talt en spøjs dame, og i vores øjne så hun spøgelser. Hun klokkede rundt i hans feber, hvor mange dage han havde haft det, forstod ikke han hylede da hun tog en blodprøve på ham og var derudover noget usikker på den test hun tog i forbindelse med hans infektionstal.

Det lykkes hende at få kørt sig selv nok op til at vi omgående skulle indlægges på Skejby. Vi forsøgte at høre, om det dog ikke kunne vente til i morgen tidlig, da Luka jo var dødhamrende træt og udkørt (læs: havde brug for søvn) - men næh nej, afsti afsted!

Vi var begge målløse over reaktionen og synes bestemt hun overreagerede. Luka var jo fint spisende, kontaktbar, våde bleer nok og generelt sig selv udover genen med tanden og han feber. Så vi kørte hjem, puttede ham og så ringede jeg til Skejby for at få dem til at forstå, at det altså var for voldsomt at skulle have lille Luka afsted op til Århus og have taget prøver hele natten.

Efter at have udøvet mine bedste overtalelsesevner overfor en læge i telefonen, måtte jeg dog sande, at han ikke ville/måtte gå imod en kollega og han ville derfor også se os NU. Øv med øv på!

Stakkels lille fis måtte hives op af sin søde nattesøvn og vi blev indlagt lige før midnat heroppe. Der blev taget urinprøve og flere blodprøver og Luks var SÅ træt og udkørt at han faldt i søvn i favnen på sin mor!

Kl 2 fik vi svar på prøverne som så find ud. Dog var hans infektionstal lidt højt (30 hvor 8 er maks), så lægen ville gerne have vi blev natten over til observation, så vi kunne tage nye prøver her i morges.

Kan vist godt afsløre at det ikke blev til megen søvn, og kl 8.30 fik Luka atter taget blodprøver. Helt ulykkelig var han :( Og da jeg tog hans temperatur var den pludselig 39,4 og han var ked og pylleret.

Prøverne har vi netop fået besked på var fine, og indeltionstallet var dalet. Så nu sidder vi her på en kedelig stue, ganske usoignerede med samme tøj på (som vi også sov i), uden et bad, og håber på hans feber falder i løbet af de næste par timer, så vi kan komme hjem efter stuegang i aften!

Luka er stadig bare hamrende udkørt, udmattet og på godt dansk TRÆT, så vi har simpelthen så ondt af den lille mand :(

Det er første gang at han er syg i sit lille liv, men for pokker hvor en omgang dog. Better safe than sorry messer vi for os selv - for selvom Luka nok bare har en virus, så har han dælme været meget igennem det sidste døgn, og det gør ondt i et forældrehjerte!

Vi er dog glade for at han undslipper den helt store sygdom, og ser bare frem til at kunne komme hjem og se nærmere på den lille, fine, hvide bis, der titter frem i venstre side af undermunden :)

Nedenfor et par billeder fra det sidste døgn!

Frikendt!

Forleden blev jeg frikendt. Frikendt for men efter min noget voldsomme fødsel, og jeg er bare lykkelig!

Da jeg fødte og lå aldeles handicappet i en lille måned efter fik jeg af vide, at jeg efter 5 måneder skulle til undersøgelse, for at fastslå om jeg var blevet normal igen. Ydermere skulle det ligeledes afgøres, om jeg næste gang ville være i stand til at føde normalt.

Jeg behøver vist ikke nævne at jeg var nervøs forud for undersøgelsen. Jeg sad i venteværelset og trippede - endda på nøjagtig samme stol som jeg for 5,5mdr siden sad på og ventede på at blive tjekket efter vandet var gået!

Jeg blev kaldt ind, med kun en lille forsinkelse, og da jeg så lægen fik jeg tårer i øjnene. Det var hende som til min fødsel tog Luka med cup, og som syede mig. Men endnu vigtigere var hun det første søde menneske jeg blev mødt af, da smerten og frygten var allerstørst. Det var hende der viste omsorg, trøstede mig og fortalte mig, at jeg ikke gjorde noget som helst forkert, men at hun nu ville hjælpe mig det sidste stykke.
Puh, hvilket gensyn :')
Vi snakkede lidt og hun spurgte til mit fysiske velbefindende, som jeg jo med stor glæde kunne berette om, var i tip top stand! Ud fra snakken alene frikendte hun mig! :D Hun fortalte, at der hos mange gik et år før de følte sig normale, så at jeg "allerede" gjorde det nu, var bare et tegn på at jeg havde lavet mine øvelser og lyttet til min krop. Jubii!! Hvad der var endnu en fantastisk nyhed, så fortalte hun, at jeg med over 95% chance ville opleve en normal fødsel næste gang, og at jeg derfor ikke skulle være nervøs.

I grunden synes jeg selv det er lidt mærkeligt, at jeg et ønske om at føde normalt igen, efter det mareridt jeg var igennem. Men tid læger alle sår, er det ikke det man siger? ;) ... Ellers er jeg bare frygtelig god til at fornægte hvad der skete den gang, eftersom jeg ikke længere rigtig kan "føle" smerten.

Hvorom alting er, så tog jeg hjem fra sygehuset med armene i vejret. Jeg måtte dog lige gøre et lille stop på vej ned til bilen - noget jeg længe har tænkt på: Stoppe ved tavlen, hvori nålene med antal fødsler pr dag sidder, bare lige for at se, hvor mange, der udover mig fødte på den smukke Valentins dag 2012 :)