Baggrund

fredag den 29. marts 2013

Lækkert børnepåskepynt - DIY

Jeg ved godt at Luka kun er godt er år og derfor ikke kan en fandens masse ting selv. I hvert fald ikke når det kommer til kreative ting såsom at tegne, klippe og klistre. Jeg har dog alligevel været fast besluttet på, at der i år skulle kreeres noget påskepynt med hans navn på. Som i noget han har lavet altså.
Efter en hurtig udelukkelse af at puste og male æg (tålmodighed kan være på et meget lille sted hos fyren), gik jeg i gang med at tænke mig om og se efter, hvad jeg havde liggende i skabe og skuffer af materiale.

Jeg fandt noget pap, designerpapir, mursnor og børnemaling og besluttede, at vi skulle lave nogle fine æg til at hænge op.
Ideen var egentlig meget simpel; jeg skulle klippe æg af pap og så skulle den ene side af ægget beklædes med designerpapir og den anden siden beklædes med maleri af Luka. Grundet den føromtalte tålmodighed hos vores lille fyr, lod vi ham male på 2 hele stykker papir i stedet for at stikke ham 20 papæg. På den måde kunne moren efterfølgende i ro og mag klippe værkerne ud så de passede med æggene og kunne limes på.

Da vi havde beklædt alle æggene i henholdsvis forskellig designpapir og Luka's malerier, lavede vi hul i papæggene og klippede et stykke mursnor, som vi bandt i.

Vupti, og så var der lækker påskepynt som både mor og barn nyder at kigge på.

Vi beholdt selv nogle stykker, men resten blev (og bliver) givet i påskegave til familie. Luka's navn blev selvfølgelig skrevet på, for det var jo ham der er kunstneren :-)

God påske derude!

Nedenfor ser i processen, so to speak!























Dagens dreng

Så er vi off til årets påskefrokost hos min familie, så Fisen skulle da være lækker i anledningen. Med sin lækre nye quiltede jakke over et par fede røde jeans og sin stribede beanie på toppen er han topnice at se på. Og så er han jo tilmed charmerende og i fremragende humør.
Det tyder på en god dag!

jakke/Name it, jeans/H&M, beanie/Katvig

torsdag den 28. marts 2013

Det sødeste i verden er..

- Når man siger "Hallooo" og Luka tager den nærmeste genstand op til øret. Det er ligemeget om det er telefonen eller en brødskorpe, og om man henvender sig til ham eller om man siger det i en anden sammenhæng.

- Når man prøver at få Luka's opmærksomhed og siger "Luka?" hvorefter han straks brøler som en løve, fordi vi lige har været i en periode, hvor det var sjovt at lege "Hvad siger løven?"

- At Luka, når jeg spørger om vi skal slå kolbøtter, stiller sig på knæene med hovedet i jorden og venter på at mor kommer og hjælper ham resten af vejen

- At Luka når han ved han er dygtig klapper ivrigt af sig selv. Det kan være når han lukker en skuffe (ja, vi prøver lidt at gøre det til en god oplevelse at lukke skufferne, så han afviges fra at pille i dem når han render og åbner dem) eller det kan være når han putter penge i sit kasseapperat og trykker dem ned i kassen (i kender nok det klassiske Fisher Price kasseapperat). Nogle gange bliver han så ivrig at han, hvis han står op, glemmer at finde et balancepunkt før han slipper og klapper, og så ryger han altså på numsen i sin iver ❤️

- At han kommer til os med ting han vil have åbnet eller som han ved han ikke kan finde ud af at administrere, som eksempelvis sæbebobler, eller hvis ostehapsen skal åbnes lidt mere ☺️

- At Luka hvis jeg siger "Mooar" returnerer med er "Booah" ❤️







tirsdag den 26. marts 2013

En messingstages forvandling

Jeg har gang i lidt blandede projekter i tiden. Flere af dem involverer spraymaling! Man kan vel sige at jeg har fået en mindre craving for at spraymale ting. Lidt ligesom folk der har købt en gril og så bare skal lave ALT mad på den. Lidt skørt, men for os entusiaster giver det mening. At spraymale ting er skægt, udfordrende og så kan det opfriske enhver type brugskunst og interiør. Færdig slut.

For et par uger siden droppede jeg forbi en genbrugsbutik ledende efter gamle messinglysestager jeg kunne puste nyt liv i. For en flad tyver fik jeg mig en klassisk, gammel lysestage med hank. Nøjagtig sådan en jeg var på udkig efter.
Mit lettere neonafhængige væsen fandt derefter vej hen til den lokale farvehandler, hvor der hurtigt sad en pink spraymaling fast i min hånd. Ak ja. Og så fik jeg forresten også købt mig en grunder.

Efter grundig afvaskning og en lettere slibning af stagen gik jeg igang med at spraye i den hvide grunder. Det blæste en halv pelikan udenfor, men den utålmodige djævel inde i mig fik mig alligevel hevet udenfor for at gøre arbejdet. Lad os bare helt kort sige, at det krævede et par ommere. Spraymaling og storm er ikke ubetinget den bedste kombination. No shit Sherlock.

Hvorom alting er lykkedes det mig altså at få gjort stagen hvid - og derefter pink. NEONpink. Yes. Med mine mange "forsøg" må jeg dog til nøds erkende, at stagen er endt med at blive en lille smule for dyr. Men for faen, Poul Pava malede vel heller ikke sin første tændstiksmand i ét forsøg vel? Eller gjorde han!? Sgu i grunden nok et dårligt eksempel. I ved hvad jeg mener.

På trods af omkostningerne blev stagen ligesom jeg forestillede mig: Skøn.
Den har nu fundet plads på vores sofabord i selskab med en nyfortolkning af dens art, nemlig Lup stagen fra HAY.

Nu står finalen næst for. Jeg får nemlig snart en gigant stage hjem af samme slags som min pinke stage. Garanteret den også skal igennem en makeover. Thumbs up for spraymaling!

Nedenstående viser processen. Jeg glemte dog at få taget billedet af stagen før jeg gik igang med sprayen. Doh! Jeg tilkender skylden til min tålmodighed.








mandag den 25. marts 2013

På spa- og gourmetophold

Til jul fik jeg i gave af min kæreste et gourmetophold på et fancy design- og boutiquehotel. Dette skulle vores weekend bruges på, eller nærmere døgnet mellem lørdag og søndag - og i samme periode skulle lillemanden passes med overnatning for første gang. Men det er nu ikke det det skal handle om.

Min kæreste havde planlagt, at dagen frem til gourmetopholdet skulle bruges på forkælelse. Derfor bookede han en heldags spa på Comwell hotellet "Kellers Park" i Vejle, og vi glædede os.
Meningen var i virkeligheden at vi skulle have været på Vejle Fjord, men grundet påskeferien var spaen altså fuldt ud booket der. Derfor var vi noget spændt på, hvorvidt Kellers Park kunne leve op til Vejle Fjords rygter. Deres reklame på hjemmesiden for spa-afdelingen var nemlig ikke videre prangende... Nærmest tværtimod.

Efter at have afleveret Luka lørdag morgen hos mormor og morfar på et urimelig tidligt tidspunkt, satte vi kursen sydpå. Vejret var fantastisk smukt med blå himmel, snebelagt landskab og frostgrader. Efter en længere køretur på en masse småveje med åbne marker på hver siden af bilen, blev vi pludselig mødt af det her ufattelige smukke hotel. Kulissen var helt perfekt, for de hvide gamle bygninger skinnede om kap med solen og den blå himmel stod i en fantastisk kontrast. Vi tjekkede ind og blev ledt ned til spa-afdelingen, hvor vi havde de næste timer foran os.

I spa-afdelingen blev vi budt velkommen med en lille gave sammen med morgenkåbe, tøfler og en instruktion omkring stedet og mulighederne. Vores frokost var reserveret til kl 13.30, og dette foregik naturligvis i spa-afdelingen iført undertøj og morgenkåbe, ahhh.
Vi var meget positivt overraskede over spa-afdelingen på Kellers Park. Der var en fantastisk udsigt over Vejle Fjord, forskellige bassiner, saunaer, fodbade, brusere, opvarmede brikse, udendørs hot tub og dampbad. Altsammen med diverse aroma, afstressende musik og bare ren nydelse. Vi afprøvede de fleste muligheder, dog sagde jeg fra overfor "Det kolde gys" efter at have haft benene i det. Bassinet indeholdt 8 grader koldt vand. Av.
Generelt var det bedst at skiftes mellem de kolde og varme bassiner for at sætte gang i blodcirkulationen. Det fik vi i hvert fald af vide. Selvom det dog kun lykkedes mig på fodbadniveau, kunne jeg stadig mærke effekten, som var virkelig lækker! Mine yndlings var dog stadig de varme bassiner, "Relax saunaen" og den udendørs hot tub. Spørg iøvrigt lige om det var koldt at gå derud i bikini i -2 grader!? Huuuuuh!

Og ja, så kom jeg selvfølgelig ud for den der irriterende incident, hvor boblebadet slukker, og det så alligvel fortsatte med at boble ovre hos mig. Ej hallo altså! Jeg ved da ikke hvad folk tænkte indtil jeg rykkede væk fra min plads og de så stadigvæk kunne se bobler der. Søren synes det var kongesjovt. Eih!

Efter nogle meget afslappende og virkelig skønne timer i spa med en vidunderlig frokost inkluderet, satte vi kursen ind i landet mod vores hotel i Billund. Her var der en 5 retters gourmetmiddag i vente, hvilket vi glædede os til. Vi nåede frem til hotellet lidt sent, men tids nok til at få os anbragt på værelset og få klædt om. Derefter fik vi velkomstdrink i hotellet lounge mens vi facetimede "godnat" med vores lille dreng på ipad'en :-)
Efterfølgende blev vi vist ind i restauranten som var virkelig cool, og der gik den helt store gourmetoplevelse igang! Er i skøre noget mad vi fik. Vi kunne slet ikke tyde menukortet, så det var heldigt at en tjener undervejs kunne fortælle os om både mad og vin. Det var fantastisk lækker mad (seende bort fra første ret med rogn, æggeblomme og jord, wtf!?).
Da vi efter 3 timer nåede til desserten var vi godt og grundigt fyldte både på oplevelser og mad. Vi besluttede derfor at droppe kaffen der fulgte efter desserten og i stedet falde om på hotelværelset.

Næste morgen vågnede vi på de sædvanlige latterlig tidlige tidspunkter som vi tilsyneladende har fået indgroet i os i løbet af de sidste 13 måneder. Det var dog en fornøjelse blot at kunne vende sig om og sove videre og være ganske ubekymret. Wow, det er altså første gang i over et år vi har kunnet det. Vi kunne dog godt huske hvordan man gjorde.

Efter en lækker morgenbuffet satte vi atter kursen ud mod provinsen, helt fornyede af energi og mættede på oplevelser. Det er bestemt ikke sidste gang vi prøver hverken spa eller ophold, for det gik jo helt perfekt med pasning af Luks - og så var det bare fantastisk med kærestetid!

Så jer forældre - se så at få bestilt tid til kærestehygge! En dag som vores kan stærkt anbefales :-)

(Beklager urimelig billedtungt indlæg, men jeg tabte begrænsningens evne)



































søndag den 24. marts 2013

At gå lidt mere end et par skridt

Dét var hvad vi kom hjem til efter vi har været i døgn på ophold (mere herom i et senere indlæg). En dreng der gerne tager 5-6 skridt og ofte lidt flere endda! Vildt! Da vi i går ved aflevering sagde, at vi forventede han gik når vi kom og hentede ham i dag mente vi det altså ikke så bogstaveligt. Men juhuu seje fyr altså!

Se :D



fredag den 22. marts 2013

DIY - fine konservesdåser med designpapir

Her det seneste års tid har jeg fået lidt mere mod på at afprøve de eventuelle kreative evner, der måtte gemme sig (langt inde?) i mig. Nogle gange er det gået godt med mine projekter, andre gange rigtig godt, og så er der de der gange, hvor det slet ikke er gået.
Jeg er dog efterhånden ved at få bedre hånd om det, og derfor har jeg også lyst til at dele nogle af mine små projekter med jer i form af DIY's.

Min første DIY skal omhandle en forvandling af konservesdåser. Faktisk er de jo überfede i sig selv sådan nogle, men i dag havde jeg altså lige lyst til at beklæde dem så de blev lidt sjove.

Jeg har i søstrene grene købt en pakke med designpapir. Det er super fint, og om så meget andet derfra, billigt. Vigtig detalje når vi snakker DIY. I Jem&Fix fandt jeg noget super fedt mursnor i neongul, og det sidste jeg har brugt til selve udsmykningen er neonorange gavebånd fra HAY.

Som det første har jeg pillet papir af mine konservesdåser og efterfølgende vasket og renset dem grundigt. Efter tørring målte jeg dåsen og tegnede en skabelon af omfanget, som jeg dernæst klippede ud af papir. Skabelonen lagde jeg på bagsiden af designpapiret, tegnede og klippede. Jeg sørgede for at det i længden var en centimeter længere end dåsens mål, så papiret kunne overlappe og sidde pænt på. Efter mislykkede forsøg på at opstøve dobbeltklæbende tape tyede jeg til det næstbedste; en go' gammeldaws limstift. Designpapiret fik en ordentlig tur med stiften og så beklædte jeg ellers dåsen så stramt og glat som muligt. Det var ganske ufarligt. Eller, nej faktisk ikke. Jeg skar mig jo netop på dåsen - så husk lige at tænk over at åbne dåsen pæn når i står og skal bruge den, det giver altså det bedste (og sikreste) resultat ;)
Nu var det så ellers bare at lade fantasien spille ind. Jeg brugte som sagt min neonfarvede mursnor og mit bånd, da jeg synes de sorte nuancer krævede et modspil. Og så er jeg jo lige hooked på neon for tiden, som i nok har opdaget. Båndet bandt jeg blot om som en sløjfe om dåsen, mens mursnoren blev bundet med et grafisk islæt.

Bum færdig, og så havde jeg to fine beholdere, som jeg indtil videre har brugt til designpapir og til mit bånd.

Nedenfor ser i lidt billeder af processen - og af det færdige resultat. God arbejdslyst!
















onsdag den 20. marts 2013

Oops I did it again....

Jah.. Nu proklamerede jeg jo i går at jeg ville tage et smut over til HAY lagersalget igen for at se om jeg havde misset noget..

Og det havde jeg!

Der var kommet flere små ting og enkelte varer var sat yderligere ned. Eksempelvis Lup stagen, der første dag kostede 100kr og i går 50kr. Haps. Derudover var der kommet masser af sengetøj, og endda i de rigtige størrelser, så jeg købte to sæt. Det ene magen til det jeg købte forleden, men hva - mon ikke det er til at afsætte til
prisen igen :-)

Ved denne fangst kom jeg af med 935kr, hvoraf de 700kr var for de 4 sæt sengetøj. Igen altså lækre besparelser!

... Og så tror jeg bare jeg skal glæde mig over, at HAY er færdig med lagersalg i denne omgang.

Men se lige mine indkøb fra i går, hvor der iøvrigt ikke særlig mennesker var kl 20 da vi ankom.










Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...